Hvad er kunstig intelligens (AI)?

Kunstig intelligens, ofte forkortet AI, er computersystemer, der udfører afgrænsede opgaver ved at bruge regler eller finde mønstre i data. De kan for eksempel sortere e-mails, genkende tale eller foreslå en rute. AI tænker ikke som et menneske. Systemet behandler input og giver et resultat ud fra den metode og de data, det er bygget med.

Kort fortalt: sådan genkender du AI

Et AI-system kan se meget forskelligt ud, men arbejdsgangen har som regel tre dele:

• Input eller data: Systemet modtager for eksempel tekst, et billede, lyd eller oplysninger fra en sensor.
• En model eller regler: Inputtet behandles efter faste regler eller mønstre, som modellen har lært under træning.
• Et resultat: Systemet giver et forslag, en klassifikation, en forudsigelse eller indhold som svar.

Det afgørende er altså ikke, om løsningen ligner en robot. AI kan være en lille del af en app eller en onlinetjeneste, uden at man lægger mærke til den.

Hvordan virker AI i grove træk?

Nogle systemer følger regler, som mennesker har skrevet på forhånd. Et enkelt system kan eksempelvis reagere på bestemte ord eller værdier. Andre systemer bygger på maskinlæring. Her trænes en model på mange eksempler, så den kan finde statistiske mønstre og bruge dem på nyt input.

Et spamfilter kan under træningen se eksempler på både spam og almindelige mails. Når en ny mail kommer ind, vurderer modellen, hvilken kategori mailen sandsynligvis tilhører. Resultatet er ikke en menneskelig forståelse af teksten, og det er heller ikke en garanti for, at sorteringen er korrekt.

Træning og daglig brug er to forskellige ting. Et system kan være trænet på data, uden at det lærer videre af hver eneste opgave, du giver det.

Eksempler på AI i hverdagen

• Spamfiltre vurderer, om en mail ligner uønskede beskeder, og sorterer den derefter.
• Anbefalinger bruger mønstre i tidligere valg til at foreslå film, musik eller varer, som kan være relevante.
• Tale-til-tekst omsætter lydsignaler til skrevne ord. Støj, dialekt og uklare optagelser kan påvirke resultatet.
• Ruteplanlægning sammenholder kortdata og andre oplysninger for at foreslå en rute eller beregne en forventet rejsetid.
• Billedgenkendelse kan klassificere motiver eller finde bestemte objekter i et billede.

I alle fem tilfælde løser systemet en bestemt opgave. Det betyder ikke, at det kan løse alle andre opgaver eller vurdere verden på samme måde som et menneske.

Hvad er forskellen på AI, maskinlæring og generativ AI?

Kunstig intelligens er det brede begreb. Det dækker systemer, der kan udføre opgaver, som blandt andet kræver genkendelse, forudsigelse eller valg mellem muligheder.

Maskinlæring er en måde at bygge nogle AI-systemer på. Modellen lærer mønstre fra eksempler i stedet for kun at følge regler, der er skrevet én for én.

Generativ AI er AI, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd eller video ud fra mønstre i træningsdata. Læs hvad generativ AI er, hvis du vil have den del forklaret nærmere.

En stor sprogmodel, også kaldet en LLM, er en type AI, der arbejder med sprog. Du kan læse den særskilte forklaring: Hvad er en LLM?

Hvad kan AI ikke nødvendigvis?

Et svar fra et AI-system kan lyde sikkert og stadig være forkert. Modellen kan mangle vigtig sammenhæng, misforstå input eller finde et mønster, som ikke passer til den konkrete situation. Den kan også afspejle fejl og skævheder i de data, den er bygget eller trænet med.

AI er heller ikke en bevidst person. Når en tjeneste skriver i et flydende sprog, er det ikke i sig selv tegn på følelser, egne hensigter eller menneskelig forståelse.

Jo større konsekvens en fejl kan få, desto vigtigere er det, at et menneske kontrollerer resultatet og kan tage ansvar for den endelige beslutning.

Brug AI med omtanke

Kontrollér vigtige oplysninger i troværdige kilder, især før du bruger et svar i arbejde, undervisning, økonomi eller andre situationer, hvor en fejl kan få betydning. Del ikke følsomme personoplysninger, fortrolige dokumenter eller andre data ukritisk med en AI-tjeneste. Vær også opmærksom på, om tekst, billeder eller lyd er skabt eller ændret med AI.

EU’s regler for AI er risikobaserede. Det betyder overordnet, at kravene afhænger af, hvordan et system bruges, og hvilken risiko brugen indebærer. Den konkrete vurdering hører hjemme i aktuel vejledning og den gældende lovtekst, ikke i en generel introduktion som denne.

Hvad vil du lære næste?

AI er et stort område, og det er lettere at gå videre ét emne ad gangen:

• Læs hvad generativ AI er, hvis du vil forstå AI, der skaber tekst, billeder, lyd eller video.
• Hvad er en LLM? forklarer den type AI-model, der arbejder med sprog.
• Hvad er ChatGPT? giver en særskilt introduktion til tjenesten.
• Sådan laver du gode prompts i ChatGPT er næste skridt, hvis du vil arbejde mere konkret med instruktioner.
• AI-værktøjer til tekst, billeder og video samler forskellige typer værktøjer.

Ofte stillede spørgsmål om kunstig intelligens

Er kunstig intelligens det samme som en robot?

Nej. AI er software eller metoder, som kan indgå i en robot, en app eller en almindelig onlinetjeneste. Mange AI-systemer har slet ingen fysisk form.

Er ChatGPT kunstig intelligens?

Ja. ChatGPT er et eksempel på en AI-tjeneste, der arbejder med sprog. Det er ikke det samme som hele feltet kunstig intelligens. Læs mere i Hvad er ChatGPT?

Lærer al AI af data?

Nej. Nogle systemer bygger på faste regler. Mange moderne AI-systemer trænes på data, men de lærer ikke nødvendigvis videre, mens du bruger dem.

Kan man altid stole på AI’s svar?

Nej. AI kan give fejl, mangle vigtig sammenhæng eller afspejle fejl og skævheder i datagrundlaget. Kontrollér oplysninger, når konsekvensen er vigtig.