Sådan bruger du AI til at forberede en neutral interviewguide
Gør et forskningsspørgsmål til åbne interviewspørgsmål med AI som sparringspartner. Se en arbejdsgang og et færdigt eksempel.
En brugbar interviewguide starter ikke med AI’s første ti forslag. Den starter med det, du skal lære, og slutter med en rækkefølge, der giver deltageren plads til at fortælle om konkrete erfaringer.
AI kan hjælpe med at ordne emner, foreslå åbne startspørgsmål og finde mulige opfølgninger. Du skal stadig selv kontrollere, at spørgsmålene ikke forudsætter et bestemt svar. Brug kun en konstrueret beskrivelse af undersøgelsen i chatten, ikke navne, kontaktoplysninger, deltagerlister, interviewnoter eller andre oplysninger om faktiske deltagere.
Her får du en arbejdsgang fra forskningsspørgsmål til en afsluttet guide med seks emner.
1. Skriv, hvad interviewet skal gøre dig klogere på
Formulér ét forskningsspørgsmål, før du beder AI om hjælp. Et forskningsspørgsmål er det, organisationen vil lære. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, du skal stille ordret til deltageren.
Det gennemgående eksempel i denne guide er konstrueret:
Forskningsspørgsmål: Hvilke forhold gør det let eller svært for førstegangsbrugere at bestille en tid i en kommunal selvbetjeningsløsning?
Afgræns samtidig interviewet. I eksemplet handler det om en nylig oplevelse med at bestille en tid. Det handler ikke om deltagernes generelle syn på kommunen, og interviewet skal ikke bruges til at teste deres digitale evner.
Den afgrænsning hjælper AI med at foreslå færre og mere relevante emner.
2. Lav et input uden oplysninger om deltagere
Giv AI den kontekst, som er nødvendig for at strukturere guiden:
- forskningsspørgsmålet
- en hypotetisk målgruppe, for eksempel “voksne førstegangsbrugere”
- den situation, interviewet handler om
- det ønskede antal emner
- krav om åbne, neutrale spørgsmål og opfølgninger
- emner, der ligger uden for undersøgelsen
Hold faktiske deltageroplysninger ude af chatten. Det gælder blandt andet navne, mailadresser, telefonnumre, kalenderaftaler, lydfiler, transskriptioner og citater fra tidligere interviews. Et navn er heller ikke det eneste, som kan identificere en person. Flere oplysninger kan tilsammen gøre materialet personhenførbart.
Hvis du er i tvivl om inputtet, kan du først bruge guiden Før du kopierer ind i en AI-chat: sortér oplysningerne først.
Samtykke, rekruttering, optagelse, opbevaring og behandling af interviewmateriale skal følge organisationens egne procedurer. Arbejdsgangen her afgør ikke, om et bestemt AI-værktøj må bruges til personoplysninger, og den gør ikke i sig selv en undersøgelse GDPR-kompatibel.
3. Bed om struktur, ikke om en færdig sandhed
En samlet instruktion gør det lettere at vurdere resultatet end en række små, skjulte rettelser. Til det konstruerede eksempel kan du bruge denne formulering:
Jeg forbereder et kvalitativt interview. Forskningsspørgsmålet er: “Hvilke forhold gør det let eller svært for førstegangsbrugere at bestille en tid i en kommunal selvbetjeningsløsning?”
Målgruppen er hypotetiske voksne førstegangsbrugere. Du får ingen oplysninger om faktiske deltagere. Lav et forslag til seks emner i en naturlig rækkefølge. Skriv til hvert emne ét åbent startspørgsmål og to korte, neutrale opfølgninger, som efterspørger konkrete hændelser. Undgå ja eller nej-spørgsmål, vurderende ord og antagelser om, at oplevelsen var god eller dårlig. Hold dig til selve tidsbestillingen. Markér forslag, der bygger på en antagelse, så jeg kan fjerne eller omskrive dem.
Du kan bruge et andet AI-værktøj, men det skal kunne modtage almindelig tekst. Indsæt kun den rensede, konstruerede beskrivelse. Kopiér ikke rå noter ind for at “give mere kontekst”.
4. Fjern ledende formuleringer
Et spørgsmål er ledende, når ordlyden peger mod et bestemt svar eller lægger en oplevelse ind i deltagerens mund.
Ledende: “Hvor frustrerende var det, at du skulle gennem så mange trin?”
Spørgsmålet antager både, at der var mange trin, og at de var frustrerende.
Neutral version: “Fortæl om de trin, du gik igennem, da du bestilte tiden.”
Mulige opfølgninger: “Hvad skete der derefter?” og “Var der et tidspunkt, hvor du blev i tvivl om, hvad du skulle gøre?”
Den neutrale version kan stadig afdække problemer. Forskellen er, at deltageren ikke får problemet udleveret på forhånd.
Kontrollér hvert AI-forslag for tre ting:
- Forudsætter spørgsmålet, at noget gik godt, dårligt, hurtigt eller langsomt?
- Indeholder det to spørgsmål på én gang?
- Beder det om en generel holdning, når en konkret hændelse vil give et bedre svar?

5. Et færdigt eksempel med seks emner
Her er den afsluttede guide til det konstruerede forskningsspørgsmål. Startspørgsmålene skaber en fælles retning, mens opfølgningerne er muligheder. Stil kun den opfølgning, der passer til det, deltageren faktisk har sagt.
Emne 1: Situationen før tidsbestillingen
Startspørgsmål: Fortæl om den seneste gang, du skulle bestille en tid i løsningen.
Opfølgninger: Hvad var det første, du gjorde? Hvad skulle du gerne ende med at have på plads?
Emne 2: Vejen ind i løsningen
Startspørgsmål: Hvordan fandt du frem til det sted, hvor du kunne bestille tiden?
Opfølgninger: Hvad ledte du efter undervejs? Var der noget, du var i tvivl om, før du begyndte?
Emne 3: Valg og oplysninger
Startspørgsmål: Fortæl, hvordan du valgte den tid, der passede til dit behov.
Opfølgninger: Hvilke oplysninger brugte du til at vælge? Var der noget, du savnede for at kunne træffe valget?
Emne 4: Trinene i bestillingen
Startspørgsmål: Tag mig gennem det, du gjorde fra dit første valg, til bestillingen var sendt.
Opfølgninger: Hvad skete der derefter? Var der et trin, du måtte læse eller prøve mere end én gang?
Emne 5: Tvivl og håndtering undervejs
Startspørgsmål: Hvordan fandt du ud af, hvad du skulle gøre undervejs i bestillingen?
Opfølgninger: Var der et tidspunkt, hvor du blev i tvivl om næste skridt? Hvad hjalp dig videre, eller hvad manglede du?
Emne 6: Resultatet bagefter
Startspørgsmål: Hvordan fandt du ud af, om bestillingen var gennemført?
Opfølgninger: Hvad forventede du, der ville ske bagefter? Hvis du kunne ændre én ting ved forløbet, hvad skulle det så være?
Guiden indeholder ikke et manuskript til samtykke eller oplysninger om optagelse. De dele skal udformes efter organisationens egne beslutninger og procedurer og placeres før de seks emner.

6. Prøv guiden på en kollega
Læs ikke bare guiden igennem. Gennemfør et kort prøveinterview med en kollega, som ikke har skrevet spørgsmålene. Det kan afsløre, om rækkefølgen virker kunstig, om to emner overlapper, eller om et spørgsmål kræver en forklaring hver gang.
Efter prøven skal du kunne svare ja til følgende:
- Hvert emne bidrager til forskningsspørgsmålet.
- Startspørgsmålene er åbne og kan forstås uden intern fagsprog.
- Opfølgningerne beder om detaljer uden at foreslå svaret.
- Rækkefølgen går fra situation og handling til resultat og refleksion.
- Guiden kan bruges fleksibelt, så intervieweren kan følge relevante spor.
- Der er ingen faktiske deltageroplysninger i AI-inputtet.
Ret de konkrete problemer, som prøven viser. Hvis et spørgsmål konsekvent giver generelle svar, så bed i stedet om den seneste konkrete situation. Hvis to emner giver de samme svar, så slå dem sammen eller skær det svageste fra. Stop, når hvert spørgsmål har en tydelig funktion, og guiden kan følges uden ekstra forklaringer.
Kilder
- GOV.UK Service Manual: Using in-depth interviews. Om emner i logisk rækkefølge, startspørgsmål, opfølgninger, neutrale formuleringer og afprøvning med en kollega.
- Datatilsynet: Hvad er personoplysninger?. Om oplysninger, der kan henføres til en person alene eller sammen med andre oplysninger, og om forskellen på pseudonymisering og anonymisering.
- Databeskyttelsesforordningen, artikel 5. Om blandt andet dataminimering, hvor personoplysninger skal være relevante og begrænset til det nødvendige for formålet.
