Night Mode Night Mode
Day Mode Day Mode

Kunstig intelligens i 1955: Hvad Dartmouth-forslaget faktisk foreslog

Dartmouth-forslaget fra 1955 brugte udtrykket kunstig intelligens om et planlagt forskningsstudie. Her er, hvad forskerne ville undersøge, og hvad teksten ikke viser, at de opnåede.

Udtrykket kunstig intelligens står allerede i overskriften på et forskningsforslag dateret 31. august 1955. Forslaget handler om en studieperiode den følgende sommer på Dartmouth College. Det er et godt sted at se, hvad forskerne ville undersøge, men datoen og ordvalget fortæller ikke i sig selv, hvem der brugte udtrykket først, eller hvad der siden blev opnået. Læs forslagets titel, dato og indledning hos Stanford.

Hvad skulle ske i sommeren 1956?

De fire navngivne forslagsstillere, John McCarthy, Marvin Minsky, Nathaniel Rochester og Claude Shannon, foreslog et studie på to måneder med ti deltagere på Dartmouth College i Hanover, New Hampshire. De ville samle forskere om spørgsmål, som hver især var svære at løse: Hvordan kunne en maskine bruge sprog, danne begreber, løse visse problemer, der dengang blev forbundet med mennesker, og forbedre sin egen måde at arbejde på? Se indledningen og afsnittet om organisering i forslaget.

Deres udgangspunkt var en formodning: At læring og andre sider af intelligens i princippet kunne beskrives så præcist, at en maskine kunne efterligne dem. Det er en påstand om, hvad forskning måske kunne gøre muligt. Den er ikke dokumentation for, at forskerne allerede havde bygget en maskine, der kunne det hele.

Et forskningsprogram, ikke én færdig opfindelse

Forslaget deler arbejdet op i syv emner. Et handler om, hvordan en computer kunne bruge sprog. Et andet spørger, hvordan netværk af tænkte neuroner kunne danne begreber. Der står også punkter om beregningers effektivitet, selvforbedring, abstraktion og forholdet mellem tilfældighed og kreativitet. Læser du punkterne som spørgsmål og mulige arbejdsretninger, giver den brede betegnelse mere mening: Forskerne pegede på flere problemer under samme navn. Se forslagets nummererede punkter 1-7.

Tag sprogpunktet som eksempel. Forslaget overvejer, om noget af menneskers tænkning kan forstås som brug af ord efter regler for ræsonnement og formodninger. Samtidig siger teksten, at ideen endnu ikke var formuleret præcist eller gennemarbejdet med eksempler. At sprog er nævnt som mål, er altså noget andet end at have vist en maskine, der kan føre en samtale. Se punkt 2, “How Can a Computer be Programmed to Use a Language”.

Teksten begynder heller ikke fra nul. Under emnet om neurale net nævner den tidligere teoretisk og eksperimentelt arbejde og kalder resultaterne delvise. I punktet om beregningers størrelse nævnes også tidligere delresultater. Forslaget samler og retter et eksisterende arbejde mod nye spørgsmål; det beviser ikke, at alle ideer opstod den sommer. Se punkt 3 og 4 i forslaget.

Sådan skal ordet læses her

Når du møder “artificial intelligence” i dokumentet, kan du læse det som navnet på et planlagt forskningsområde med en dristig arbejdshypotese. Skeln mellem tre ting: Ordet står i forslaget fra 1955. Studiet var planlagt til 1956. De beskrevne evner var mål for undersøgelser, ikke samlede resultater, som dokumentet viser var nået.

Stanford-siden gengiver også senere tilføjelser, blandt andet noter fra 1996. De er nyttig eftertidig kontekst, men de er ikke udsagn fra det daterede forslag. Hvis du i stedet vil vide, hvordan AI som bredt begreb forklares i dag, kan du læse vores forklaring af kunstig intelligens.

Tilbage til toppen
Close